|
Historien om
ThorCap I forbindelse med restaureringen af min veteran
motorcykel, en BSA M33 fra 1954, blev der købt en ”original” condenser (kondensator)
til tændingssystemet. Allerede ved de første ture på cyklen, viste der sig
problemer med motorgangen. Når hastigheden kom over 70 km/t begyndte der at
komme udsættere. Der blev undersøgt flere ting på cyklen, men det viste sig
at være condenseren, der var skyld i problemet. Når motoren var varm var
problemet særlig udtalt. Vi fik fat i en ny ”original” condenser (igen), men
efter nogle dage var problemet det samme. Jeg ville gerne holde motorcyklen tæt ved 100 %
original, dog er mange reservedele på en restaureret veteran motorcykel
replika, der svarer mere eller mindre til originalen eks. slanger, olie,
pærer, tændrør, bremsebakker, kæder, condenser osv. Disse har ikke
indflydelse på originaludseendet af motorcyklen. Vigtigst må det være at motorcyklen kan starte og køre uden
problemer! Jeg tog sagen i egen hånd, og fik fremstillet det første
eksemplar af ThorCap’en. Jeg er uddannet svagstrømsingeniør og har igennem
mit arbejde med power elektronik en del viden omkring kondensatorer og deres
egenskaber. Valget faldt på en keramisk kondensator af højeste kvalitet.
Disse bruges typisk i kredsløb med høje spændingsændringer (kan håndtere høj
dv/dt), høj temperatur og hvor et kompakt design er påkrævet. Videre tørrer
de ikke ud som nogle andre kondensatorer gør, hvorfor levetiden på disse er markant længere. Sidst har den valgte
kondensatortype en driftstemperatur op til 125 grader Celsius. Jeg besluttede at lave dobbelt isolation i
condensoren, således at skulle det meget
usandsynlige ske at en enkelt ”630V celle” i condensoren faldt sammen, så
ville jeg kunne køre videre på motorcyklen, indtil jeg fik mulighed for at
skifte den (hvilket er rart, hvis man er langt hjemmefra). Videre ville jeg
gerne sikre at kondensatoren kunne håndtere høje spændingsspidser der kan
opstå over platinnerne, hvorfor jeg valgte 1260V. Den kan videre holde til
1890V i et til fem sekunder (og mindre end 50mA afladningsstrøm). 1260V
kontinuert isolation er måske ”overkill” men jeg har med ThorCap’en ønsket at
udvikle en særlig robust condenser. Dette øger fremstillingsprisen, da der
skal bruges 4 gange så mange keramiske kondensator ”celler”, for at opnå
samme kapacitet med dobbelt isolationsspænding (1260V), men målet med
ThorCap’en er også at lave en ultimativ robust og langtidsholdbar condenser. Siden den første ThorCap blev testet på min BSA, er
et større antal veteran køretøjer af forskelligt fabrikat og tændingssystem,
blevet testet med specialtilpassede varianter af ThorCap’en med succes. Der er nu kørt mange kilometer med condenseren
igennem 6 år uden problemer (sidst opdateret maj 2018).
Min BSA M33 fra 1954 Jeg samler og tester selv alle ThorCap condenserne, hvorfor jeg også personligt kan stå
100% inde kvaliteten af disse. ThorCap – den ultimative condenser.
Thor, den mytologiske gud der havde
evnen til at kontrollere lyn |
